Om Asta Nørgaard

Asta Nørgaard er et holistisk skønhedsunivers bygget op en hyggelig klinik i Bagsværd og en webshop med lækre produkter. Fælles for klinik og shop er et fokus på indre ro og velvære.

Universet og vores filosofi er inspireret af operasangerinden Asta Nørgaard – farmor til vores indehaver, Britt. Hun var en smuk kvinde både inden i og uden på, og samtidig var hun fortaler for vigtigheden af et godt selvværd, egenomsorg og indre velvære. Og det er herfra, vi har vores mission:

At hjælpe kvinder med at have det godt med sig selv og blive den bedste udgave af sig selv. 

Britt Andersen – Kvinden bag Asta Nørgaard

Britt er uddannet materialist og lægeeksamineret kosmetolog. Hun er kvinden bag skønhedsuniverset Asta Nørgaard, som hun startede i 2015 med drømmen om at hjælpe kvinder med at blive den bedste udgave af sig selv. 

Britt udfører skræddersyede ansigtsbehandlinger i klinikken, hvor hun også bruger sine mange års erfaring med at vejlede om hudpleje.

”Min tankegang er meget holistisk. Jeg tror på, at der skal være sammenhæng mellem sind, krop, kost og god pleje, når huden skal holdes sund og flot. Jeg gør meget ud af at give ro til sindet og samtidig give den rigtige pleje til huden og anbefalinger til hjemmepleje.”